Luna Park Buenos Aires er også kendt som Stadion Luna Park, Estadio Luna Park eller bare Luna Park blandt de lokale.
Luna Park Buenos Aires er ikke et tivoli og dermed ikke en Luna Park i traditionel forstand; det er snarere en kæmpe arena, der tjener flere formål.
Det blev bygget i 1910 af den italienske købmand Domingo Pace, hvor det fungerede som et åbent gademarked. I 1920'erne blev det meget populært blandt overklassen. I slutningen af samme årti faldt antallet af besøgende drastisk, og mange af forlystelserne blev forladt.
Nedgangen varede dog ikke længe; i 1931 blev parken købt af grundlæggernes søn, Ismael Pace, og Jose Pepe Lectoure, som var en bokselegende. De omdøbte parken til Estadium Luna Park til minde om parkens fortid som tivoli. De to nye ejere forestillede sig at skabe en sportsarena, som åbnede i 1932.
I de følgende år tjente arenaen sit formål og blev meget populær blandt lokale såvel som udlændinge. Under Anden Verdenskrig blev den også brugt til at underholde nazistiske og facistiske allierede.
I 1950'erne begyndte antallet af besøgende at falde igen. Under pres fra byen blev de to ejere tvunget til at finde nye indtægtskilder. De påbegyndte renoveringer, men døde begge, før de var færdige. Arenaen blev arvet af Lectoures søn, Juan Carlos Lectoure.
Juan Carlos Lectoure - også kaldet Tito - gjorde Luna Park Buenos Aires til et epicenter for musik og koncerter, især for den argentinske rockscene.
I 2007 blev arenaen erklæret for et nationalt historisk monument. I 2013 skiftede Luna Park Buenos Aires ejere efter Titos kone, Ernestina Devecchi de Lectoures død. De nye ejere var Sociedad Salesiana de San Juan Bosco og Cáritas Argentinasom henholdsvis er en romersk-katolsk orden og en velgørenhedsorganisation.
I dag fungerer Luna Park Buenos Aires stadig som et kulturelt knudepunkt med fokus på koncerter, forestillinger, events osv.